Pokalen er fin – rejsen dertil var endnu bedre

Johnny Vejlebo har taget hul på sin tredje sæson i TCR Denmark. Den hurtige Peugeot-forhandler er tilbage bag rattet i sin Peugeot 308TCR, og i weekendens sæsonpremiere på Padborg Park sikrede han en tredjeplads i Trofeo-klassen for kørere over 40 år.

Op til sæsonstart har der ikke været tid til det store testarbejde, og med et nyt dækmærke har weekenden budt på en stejl indlæringskurve for Vejlebo og mekanikerne hos Brian Madsen Sport.

– Det har været en blandet oplevelse. I tidtagningen kunne vi ikke helt få bilen til at køre som vi ville, men i løbene var det som om, vi fandt farten, fortæller Johnny Vejlebo, som kørte sig til henholdsvis en fjerde- og tredjeplads i de to første heat søndag.

Finaleheatet startede Johnny som fjerde bedste Trofeokører, og igennem heatet blev der kæmpet en hård kamp om placeringerne mod flere af de andre kørere i både Trofeo-mesterskabet såvel som det samlede mesterskab. Hen mod slutningen af løbet måtte Johnny Vejlebo da også forsvare sin tredjeplads med alle sine talenter:

– Hen mod slutningen føltes det som om, nogen havde hældt olie ud på bagdækkene – de var virkelig glatte! I bakspejlet kunne jeg se Phillip Lindberg komme tættere på, og med en enkelt omgang igen vidste jeg godt, at jeg skulle være virkelig defensiv for ikke at miste placeringen. Så jeg gik i fuldt forsvar i det sidste sving, for jeg vidste at jeg bare skulle igennem svinget for at kunne holde pladsen – og det lykkedes.

Med en nyerhvervet pokal til samlingen må Johnny Vejlebo dog erkende, at pokaler ikke længere er alt. Heldigvis:

– For mig handler det ikke så meget om at få pokaler med hjem; det handler i meget større grad om hvordan, vi er kommet derhen. Den her weekend har været en flot rejse fra et blankt stykke papir til et flot resultat, som vi kan være godt tilfredse med, for vi har udviklet os hver gang, bilen har været på banen. Det er en fornøjelse at arbejde med et team, som lytter til mine input og kan omsætte det til justeringer på bilen, der i den sidste ende fungerer, lyder det fra en glad Johnny Vejlebo.

Næste løb i TCR Denmark er på Ring Djursland den 28-29. maj.

Foto: Kim Gripping