


Trygt og sikkert bilhus
med fuld fokus på sikkerhed mod Corona Smitte

Kære Kunde
Vi har alle sammen et stort ansvar for at mindske smitterisikoen mest muligt. Derfor har vi taget en række alvorlige og nødvendige tiltag i brug, for at du fortsat trygt og sikkert kan besøge vores værksted og salgsafdeling – mens vi samtidig passer bedst muligt på vores medarbejdere.
For begge vores afdelinger gælder, at vi ikke hilser med hånd og holder fysisk afstand – for din og vores skyld.
SALG
Normale åbningstider
Salgsafdelingen er lavet til ”sikkerzone”
Alle vores biler, computere og nøgler bliver desinficeret, renset og tørret efter hver prøvekørsel, så der fjernes enhver risiko for at smitte hinanden utilsigtet. Dette gør din prøvekørsel sikker og tryg.
Alle udstillede biler i vores showroom er og bliver ligeledes løbende desinficeret.
VÆRKSTED
Vi spritter nøgler, rat, gearvælger, instrumenter inden vi påbegynder arbejde, og igen inden vi afleverer bilen til dig igen.
Du behøver ikke have fysisk kontakt med os – du kan lægge nøgle i nøgleboksen, og vi kan igen lægge nøglen til dig et sikkert sted ved aflevering. Al kommunikation og gennemgang af faktura kan ske via telefon.
Vi har alle folk på arbejde og står klar til lave service, reparationer osv.
ØKONOMI
Vi ved, at vi står i en ekstraordinær situation, og vi kan meget hurtigt blive udfordret økonomisk, idet vi har mange mennesker ansat, der skal have og har fortjent deres løn.
Hvis du arbejder hjemmefra eller af andre årsager ikke har så travlt i din hverdag som normalt – så er det måske nu, du har tid til et besøg hos os.
Har du spørgsmål til ovenstående så kontakt os. Vi sidder klar ved telefonerne.
Følg os på facebook.
Vi håber du som kunde vil bakke op om vores tiltag.
På gensyn
Johnny Vejlebo Nielsen og Allan Larsen