Johnny Vejlebo: – Den var til salg et par gange – og kort efter det modsatte

Johnny Vejlebo har i år kørt sin anden sæson i TCR Denmark og fik et år, der ad flere omgange har budt på store opture – og sommetider også det modsatte. Specielt bybanerne har for Peugeot-køreren været hits.

– 2021 har været et år, hvor bilen har været til salg et par gange – og kort efter har den været det helt modsatte. København var en fantastisk løbsweekend, men det var godt nok hårdt at komme fra sådan en succes, hvor vi var så stærkt kørende og så til Jyllandsringen, hvor man bliver sat. Der er det klart sjovere for mig, når vi kører et sted, hvor det er mere åbent for alle, og hvor ingen kommer med en stor bog med data til setups, konstaterer han.

Bybanerne blev gode for Johnny Vejlebo. Han endte med at vinde afdelingen i Trofeo til Classic Race Aarhus og viste ligeledes stor fart i København inden et uheld i heat 2 kostede dyrt.

– Det fedeste i år har helt sikkert været de to ture på bybanerne. Vi var vildt heldige at få tilskuerne tilbage, og det var bare fantastisk med den nerve, som den tætte tilskuerkontakt giver. De baner er skidesjove at være til ræs på, og jeg elsker at køre på dem, forklarer Johnny Vejlebo og fortsætter:

– Men det var også et stort spring. Du bliver straffet for dine fejl, og så meget erfaring havde jeg ikke ligefrem med mig på bybaner. Jeg havde prøvet det én gang før, men det var tilbage midt i 90’erne i Aalborg, hvor vi kørte et byløb i Goodyear Eagle Cuppen. Det er en fed opgave at starte weekenden med et blankt stykke papir, og så tror jeg også lidt af hemmeligheden er, at det passer godt til min kørestil at være i byerne. På fx Jyllandsringen skal du være lidt mere en balletdanser end du skal være en hiphopper, når du kører på en gadebane. Der er jeg nok i den sidste kategori, siger han med et smil.

Facit for året blev 105 point i Trofeo og en fjerdeplads i klassen. Et resultat, som formentlig havde været bedre, hvis pointene var kommet i hus hver gang – men sådan gik det ikke:

– Vi har kort og godt ikke fået udbyttet med os hjem hver gang. Det koster dyrt i det lange løb, hvis man ikke scorer stabilt – og der har jeg nok haft for mange småting, der har drillet. På Djursland gik det for eksempel kanon indtil jeg mistede slidbanen på dækket – så kørte jeg mig op i det næste heat og blev snurret rundt i finalen. Der er røget lidt point på ting, hvor jeg nok var for ivrig, men den fik gas. Det har været en super sjov sæson, og det har været et privilegie at kunne gøre det i et så flot setup som hos Brian Madsen Sport i år, afrunder Johnny Vejlebo, som nu ser frem til hvad næste sæson bringer.

Foto: Boxengasse Media