Mere end 30 år med biler og mennesker i fokus

Vores historie går næsten 30 år tilbage. Vi startede i sin tid som ”Bilhuset Roskilde”, men hurtigt fik virksomheden vokseværk. Efter en del tilbygninger i vores hus i Roskilde, endte det med, at vi besluttede os for at udvide med endnu en afdeling.
Dette faldt naturligt sammen med, at den ene af de to nuværende ejere, Johnny Vejlebo, i 1992 kom til virksomheden. Johnny kom selv fra Holbæk området og havde allerede en hel del kunder dér, så derfor faldt det naturligt at udvidelsen blev til en ny afdeling i Holbæk, som åbnede i 1999. Afdelingen i Holbæk har været en stor succes og har netop afholdt 20-års jubilæum.

Goddag til Opel
I 2011 købte salgschef Allan Larsen sig ind i firmaet, som han har været en del af siden september 1994 – og Allan har i oktober 2019 kunne fejre de første 25 år i firmaet. I 2018 tog firmaet navn efter de to ejere, og hedder nu Vejlebo & Larsen.
I de sidste mange år har vi udelukkende været et Peugeot hus. Ja, nogen af vores trofaste kunder har måske endda hørt os sige, at det var det eneste bilmærke, vi ønskede at have. Men så begyndte vi stille og roligt at få øjnene op for Opel og for de kvaliteter, der var i netop dét mærke. Det er derfor med stor glæde, at vi i 2020 kan præsentere en ny, stor Opel afdeling i hvert af vores bilhuse. Så historien er ikke slut endnu. Heldigvis.

Historie med betydning
Vores mange års historie betyder noget for os.
Det er vigtigt for os, at vi har en stærk tilstedeværelse i vores lokalområde, og at vores kunder ved, at de kan regne med os. For på trods af op- og nedture i bilbranchen, så er vi her stadig – og dyrker fortsat en forretning funderet på ordentlighed, troværdighed og gode relationer.

Opel og Peugeot i Holbæk og Roskilde