Vejlebo på hjemmebane i weekendens CHGP
Da Copenhagen Historic Grand Prix i weekenden d. 5-7 August 2022 – løb af stablen på Bellahøj i København var det med Johnny Vejlebo som én af de lokale kørere. Peugeotkøreren fra Roskilde glædede sig til gensynet med den københavnske bybane.
Sidste år fik Johnny Vejlebo sin bybane-debut i TCR-klassen, og med en heatsejr og et generelt højt tempo i sin debutweekend er det med store forventninger at han vender tilbage til det lidt anderledes løbssetup:
— Jeg havde en rigtig fin løbsweekend sidst vi var i København, også selvom den sluttede lidt dumt med en ødelagt bil. Jeg synes at bybanerne er sjove og et spændende afbræk fra de traditionelle racerbaner, og da vi kørte i Aarhus sidste år kom jeg da også hjem med en pokal – så de ligger også ret fornuftigt til min kørestil, fortæller Peugeot-forhandleren, der ankommer til Bellahøj Park med en velforberedt Peugeot 308TCR.
Sæsonen indtil nu har budt på både pokaler og jagt efter friske pladedele, og forud for weekendens løb har Johnny Vejlebo indtaget tredjepladsen i Trofeo-mesterskabet for TCR-kørere over 40 år. Og dét er noget, han håber på at bygge videre på i weekenden:
— Der er ingen tvivl om at de to herrer foran mig har masser af fart på, og flere af dem som ligger tæt på mig i mesterskabet er heller ikke til at spøge med. I motorsport handler det i stor grad om at nå frem til det ternede flag frem for at være hurtig over nogle enkelte omgange, og ingen af os har haft mulighed for at ligge og træne på banen, så på den måde er vi faktisk mere jævnbyrdige. Men bybaner er krævende, så jeg skal ikke sætte en fod forkert, for så koster det dyrt, siger Johnny Vejlebo, der alligevel ikke frygter de truende betonklodser, som udgør baneafgrænsningen hele vejen rundt på den 2,4 kilometer lange strækning.
— De kan da godt komme lidt tæt på, men det er en del af udfordringen ved at køre sådan et byløb; der er ikke rigtig plads til at lave en kørefejl, så du er nødt til at være knivskarp hele tiden. Det er intenst – og jeg synes at det er sjovt på den måde!
Allerede fredag går træningerne i gang på Bellahøj Park, som banen er døbt. Her kører TCR-feltet en enkelt træning sidst på eftermiddagen, mens lørdag byder på træning, kvalifikation og første ud af tre heat. Søndag køres de resterende to heat, som kan ses live på TCR Denmark’s Youtube-kanal.
Foto: Kim Gripping