Johnny Vejlebo sikrer andenplads i udfordrende Copenhagen Historic Grand Prix
Modstand var der nok af, men i weekendens finaleheat kørte Johnny Vejlebo sig til andenpladsen i TCR Denmarks Trofeoklasse på den københavnske bybane.
Det intense racerløb på de kompakte bybaner er kræs for Peugeot-forhandleren fra Roskilde. Det satte han en tyk streg under allerede i tidtagningen til løbet, hvor han i en lang periode var hurtigste kører i Trofeo-klassen. To konkurrenter fik dog slået den gode omgangstid hen mod slutningen på tidtagningen.
I første heat blev starten ekstra hektisk for Johnny Vejlebo. Bilens startprogram fejlede, så da starten gik, holdt Peugeoten stille:
– Bilen rykkede lige to meter, og så gik motoren ud. Der holdt jeg så og kunne se feltet køre forbi mig. Da jeg fik liv i den igen var det bare om at komme afsted, så jeg kunne indhente det tabte, fortæller Johnny, som nåede at kæmpe sig tilbage til fjerdepladsen i Trofeo-klassen; samme placering som han kunne starte søndagens første løb fra.
Også her blev der kæmpet indædt. En af duellerne betød at Johnny Vejlebo blev idømt en 20 sekunders tidsstraf for at påkøre en konkurrent. Straffen forværredes, da han i startopstillingen til finaleheatet var placeret som allerbagerste bil på gridden.
– Jeg ved ikke om dommerne har set sig sure på mig, men jeg er langt fra enig i den straf. Det er også nyt for mig, at jeg skulle starte bagerst i finaleheatet, for selvom jeg fik en straf, sluttede jeg alligevel heatet foran dem som udgik, lød det efterfølgende fra en frustreret Johnny Vejlebo, som til gengæld kæmpede sig vej frem i feltet i weekendens finaleheat.
Peugeoten fik en god start, og i løbet af et par omgange var andenpladsen blandt Trofeokørerne en realitet. En regnbyge havde længe truet med at tilføre en ekstra udfordring til kørerne, og i løbet af få omgange var banen spejlglat. Løbet blev flaget af før tid af hensyn til kørernes sikkerhed, og dermed kunne Johnny Vejlebo tage en eftertragtet pokal med hjem til Roskilde.
– Bilen har kørt perfekt hele weekenden, hvis vi ser bort fra mit lille stunt i første heat. Og så er bybaner bare et sted, jeg har det rigtigt godt, så jeg er glad for at finalen trods alt gik i min retning. Det havde været spændende, hvis vi kunne have kørt hele løbet til ende under fornuftige forhold, for det gik faktisk rigtig godt, fortæller Johnny Vejlebo.
Om tre uger er TCR Denmark tilbage i vante rammer, når der køres Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen.
Foto: Kim Gripping