Reservedelsekspedient eller eftermarkedselev til Holbæk

Er du en person, som trives i et miljø med fart, struktur og god kundekontakt? Så er du måske én af vores to nye kollegaer.

Vi søger lige nu:

  • Reservedelekspedient – Til afdelingen i Holbæk
  • Eftermarkedselev  – Til afdelingen i Holbæk

Begge stillinger er med direkte reference til Bo Lindqvist Jensen, vores reservedelschef.

Hos Vejlebo & Larsen har vi mere end 35 års erfaring som autoriseret Peugeot-forhandler. Samtidig er vi forhandlere af Navor, Alfa Romeo og Hongqi.
Derudover kan vi gennem vores samarbejde med Car Network servicere og reparere stort set alle bilmærker.

Vi lægger vægt på god kundeservice, høj kvalitet og et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden.

DINE ARBEJDSOPGAVER SOM RESERVEDELSEKSPEDIENT

  • Ekspedition af kunder og egne kollegaer
  • Varemodtagelse – kontrollere og registrere indkommende varer
  • Arbejde i IT via Dracar og Office pakken
  • Udskrive varer fra lager
  • Genbestilling/statusoptælling af lagervarer
  • Fakturabehandling
  • Afhentning af reservedele efter behov

VI FORVENTER

  • Du er udlært reservedelsekspedient til biler, og har min. 3-5 års erhvervserfaring fra lignende job
  • Du er udpræget ordensmenneske og er naturligt detaljeorienteret
  • Du er mødestabil og overholder aftaler og deadlines
  • Du taler og skriver dansk
  • Du er selvstændig og god til samarbejde
  • Du er frisk, positiv, fleksibel, hjælpsom og imødekommende overfor kunder og kollegaer

VI TILBYDER

  • Et moderne, autoriseret Peugeot værksted og forretning – samt forhandler af Navor, Alfa Romeo og Hongqi.
  • Gennem Car Network kan vi servicere og reparere stort set alle bilmærker
  • Frihed under ansvar
  • Gode kollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø
  • En afvekslende og travl hverdag med mange bolde i luften
  • Løbende uddannelser
  • Løn efter kvalifikationer

EFTERMARKEDSELEV I HOLBÆK-AFDELINGEN

Som eftermarkedselev hos Vejlebo & Larsen får du en spændende uddannelse inden for reservedele og kundeservice. Du lærer alt om håndtering af reservedele, kundekontakt og processer på et autoriseret værksted.
Vi søger en elev, der er nysgerrig, lærevillig og klar til at tage ansvar i en hverdag, hvor ingen dage er ens.

ANSØGNING

Send din ansøgning til Bo Lindqvist Jensen på: bojo@vejlebolarsen.dk
Mærk ansøgningen med enten “Reservedelsekspedient Holbæk” eller “Eftermarkedselev Holbæk”.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os

Arbejdssted:

Vejlebo & Larsen
Mellemvang 1
4300 Holbæk
Tlf.: 88 88 67 00

Stillingerne er opslået den 24.09.2025